Formiddagen blev brugt til at pakke i - vi skulle jo
have vintertøjet fundet frem.
Kl. 12.30 blev vi afhentet af faster Inger, som kørte os til Hirtshals. Vi
skulle tjekke ind senest kl.
14.00. Der var faktisk overraskende mange mennesker i køen, så det
tog lidt tid. Afgangstiden var berammet til kl.
15.00, men vi blev forsinket i en time på grund af , at der var så
mange trailere og en del gods der skulle læsses.
Vores kabine var rimelig fornuftig og vi fik hurtigt
pakket ud, og gik rundt for at udforske båden. Der var et informationsmøde, hvor
vi fik yderligere informationer om turen, udflugterne og spisemulighederne. Vi
skulle også omstille til færøtid, som er en time bagud for dansk tid og ved
midnat skulle der yderligere stollens en time bagud på grund af at Færøerne også
gik tilbage til vintertid. Så blev der også tid til at kigge lidt på den
toldfrie shop - uden dog nogle indkøb.
Vi spiste en fin buffet til aften, og gik faktisk ret
tidligt til ro
Vinden var forholdsvis rolig ved afgangen, men den
tiltog til 18 meter pr. sekund i løbet af natten, så vi blevet "vugget" godt og
grundigt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar